Noget af dagen i dag blev brugt på Fisketorvet, som Valdemar og Vera elsker... Både Valdemar, Vera og jeg fik nye sommersandaler. Valdemar har åbenbart fået en alder, hvor det ikke længere er mor, der bestemmer, hvilke sandaler han skal gå i. Valdemar prøvede mange fine (synes jeg) sandaler fra både Angulus, Bundgaard og Ecco, men hver gang sagde han bare "det er ikke noget for mig..." Jeg gav mig i stedet til at finde nogle til Vera, men så havde han pludselig fundet dem, der var noget for ham... Og det var så butikkens grimmeste med dødningehoved med lys, der blinker.. Og tilmed i limegrøn... Men det var dem, han ville have. Dog fik jeg ham overtalt til at vælge den blå udgave. Den er dog bedre end den limegrønne ;)
Vera ville have de samme som Valdemar, men dem kunne man (heldigvis) ikke få i hendes størrelse. Hun ville derfor ikke have nogen, så dem har Henrik valgt. Dog har jeg bestemt at hendes skal være lukkede i snuderne, ellers skraber hun sine tæer hele sommeren.
Mine har jeg selv valgt. Så nu er vi klar til sommeren ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar